3 populære freebies der vil give flere abonnenter på dit nyhedsbrev!

Det er vigtigt at have et nyhedsbrev og alt andet lige, så er dine resultater bedre, jo flere abonnenter du har på det.

Den mest effektive metode til at få abonnenter på dit nyhedsbrev er ved at tilbyde en freebie (gave) i bytte for målgruppens e-mailadresse.

Der er mange former for freebies (webinar, rabat, e-bog, quiz, tjekliste, resurseliste osv.).

Jeg har lavet en tjekliste med 45 ideer til din næste freebie du kan downloade her >

Der er især 3 freebies, der er populære:

1. Svar på et spørgsmål som målgruppen VIL kende!

Nysgerrighed er en utrolig effektiv trigger. Vores hjerner vil have svar på spørgsmål og når vi ved, at vi kan få svaret ved en lille handling som at udfylde vores e-mailadresse, så gør vi gerne det. Hvad ved du, som er guld værd for din målgruppe at vide? Lok med spørgsmålet og skriv svaret i velkomstmailen. Kort og godt! F.eks.:

• ”7 ting din webudbyder IKKE fortæller dig!”
• ”3 fejl de fleste begår til en jobsamtale”
• ”5 mindre kendte faktorer, der kan påvirke dit salg”

Kan du mærke det? Man vil gerne lige høre svaret, ik’?

2. Lav en tjekliste!

Folk er vilde med tjeklister. Selvom vi godt ved, at der som sådan ikke rigtigt er quickfixes, så er det det, vi vil have og en tjekliste oser langt væk af genvej, quickfix, spring over hvor gærdet er lavest.

En tjekliste er en trin-for-trin anvisning til et givent resultat. Med en tjekliste skal man ”bare” følge anvisningen og det føles ofte bekvemt. Måske er det derfor, at tjeklister er populære freebies. F.eks.:

• ”Den komplette tjekliste til bryllupsplanlægningen”
• ”Alt hvad du skal huske, når du vil udgive en bog”
• ”21 trin til aflevere et korrekt momsregnskab (i tide)”

3. Skabelon

En skabelon er lige til at udfylde. Det er nemt og bekvemt og derfor ofte noget, der er attraktivt for målgruppen. Det kan være alt lige fra en skabelon til et CV, en salgstekst eller en planlægningskalender for blogindlæg.

Et eksempel på denne type freebie kunne være:

• ”Sådan skriver du en salgstekst, der virker! Download en trin-for-trin skabelon lige her!”
• ”Hvad koster dit drømmebryllup? Få overblik over alle udgifterne med denne budgetskabelon”

Det var de 3 populære freebies. Jeg håber, du blev inspireret!

Download den ultimative tjekliste med 45 ideer til din næste freebie her >